
Glasmanden: Doodles og manus
maj 23, 2007Siden november 2006 har jeg arbejdet hårdt på at få gjordt min næste tegneserie færdig. Historien om en bokser og hans fald til den sociale rangsties nederste trin.
For første gang har jeg besluttet at færdiggøre hver del af processen før jeg begynder på den næste. Og for på den måde forhåbentlig at ende med et mere ensartet og stilrent færdigt resultat.
Første skridt på vejen, var at lave en synopsis. Derefter tegnede jeg alle siderne i miniformat (doodles), for på den måde at få sidernes layout til at fungere i forhold til hinanden og teksten. Da jeg ikke skriver et fuldt manuscript, er disse sider på samme tid, både mit layout og mit manus, som jeg følgende kan rette i hvis det ikke helt hænger sammen.
En af fordelende ved at tegne alle sine sider som doodles, er at man hurtigt kan få et overblik over tempoet og sammenhængen af historiens forskelige elementer i en visuel form, som ligner det færdige resultat. Det gør det nemt at få en fornemelse af om der er noget der skal laves om, tilføjes, fjernes eller flyttes rundt på. Og man kan nemt lege med dialog og tekst, fordi man næsten kan se hvor meget plads man har at gøre godt med.
Siden januar, har jeg så været i fuld gang med at tegne alle siderne op i blyant. Men det vender jeg tilbage til en af de kommende dage.



